Forstandertanker

Skolen for Mod

Hvor kan vi mennesker hente det mod, der giver os lyst til at leve livet? Og hvordan giver vi det videre til andre?

Af Jacob Solsø Holm, forstander på Aarhus Børnehøjskole, Bragt i Kristeligt Dagblad, september 2018

I 1958 udgav Nordisk Elektricitets Selskab en digtsamling i anledning af deres 50-års jubilæum. I digtsamlingen, Lyriske installationer,skriver Halfdan Rasmussen 13 digte, der er en skøn blanding af humor og eksistentialisme. Sproget leger med elektriske begreber, som fx Noget om vekselstrøm, Noget om en hovedafbryder, Noget om lampefeberetc., og Arne Ungermann har tegnet fine illustrationer til digtene. Digtsamlingen slutter af med Halfdan Rasmussens mere kendte digt Noget om kraft, der er en undrende tilgang til, hvad det er for en kraft, der ligger i os alle sammen, som driver os til at leve vores liv, og naturen til at spire og gro. Han skriver, at han tror, der ligger et barn dybt inde i alle levende ting, der gror, og han antyder en romantisk filosofisk tankegang om, at alt i universet hænger sammen, og alt har en ånd. Det kan man så være enig med ham i eller ej.

Jeg synes, det interessante er at forholde sig til, hvad det er for en kraft, der ligger i os alle sammen. Hvor kommer denne kraft fra? Hvordan bliver vi ved med at sætte strøm til den?

Den gamle højskoleforstander på Askov Højskole, Knud Hansen, har skrevet et stykke med overskriften Om at have mod til at leve. Her skriver han, at mod kan være mere end at klare en udfordring eller overskride en grænse. Han taler om et mere eksistentielt mod, der driver os til at leve vores liv til trods for de udfordringer og vilkår, livet giver os. Modet til at stå ved sig selv og med Kierkegaards ord vælge sig selv, også når livet gør ondt og er svært.

Hvor kan vi mennesker hente det mod, der gør livet værd at leve? Er det den naturlige iboende kraft, som Halfdan Rasmussen skriver om? Får vi modet fra andre mennesker, og de fællesskaber vi er en del af? Eller er det fra religionerne? Knud Hansen var teolog og mente, at modet kan hentes i det kristne budskab om en barmhjertig og nådig Gud.

Jeg synes, det bliver rigtig interessant, når vi stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi arbejde med dette mod? Hvordan kan vi give modet til at leve til andre?

På Aarhus Børnehøjskole arbejder vi med netop det mod – at give børnene mod til at leve. Man kan kalde os en skole for mod. På børnehøjskolen undrer vi os, som Halfdan Rasmussen gør i sit digt, over hvad det vil sige at være menneske, hvad livet er for en størrelse, og hvordan verden hænger sammen. Det gør vi ved at lytte til fortællinger, synge sange, fordybe os i faglige emner og tale med hinanden i et fællesskab. Vi udfordrer hinanden til at være noget for andre i fællesskabet og til at engagere os for at skabe en bedre version af den verden, vi lever i. Vi forsøger at lave højskole for børn fra et folkekirkeligt ståsted.

Aarhus Børnehøjskole er en del af KFUM og KFUK i Danmark, som har 140-års fødselsdag d. 16. september 2018. KFUM og KFUK er en del af verdensbevægelsen YMCA, som i hele verden arbejder med at skabe Youth Empowerment. At skabe livsmod hos de børn og unge, som vi møder, og lære dem, at de kan gøre en forskel. En forskel ved at handle i det samfund og den verden, som de er en del af. At de kan være noget for andre i de fællesskaber de indgår i.

Det kræver kraft og mod. Og det giver mening hver eneste dag.

Nutidens børn skal kunne det hele, men glemmer at være sig selv sammen med andre

I det liv, som vores børn og unge lever i dag, er der mere end nogensinde fokus på individet, og hvad man kan

Af Jakob Hausgaard Lyngs
Bragt på www.kristeligt-dagblad.dk d. 20. februar 2018

JEG BRUGTE denne lørdag aften foran fjernsynet sammen med mine tre døtre på 4, 7 og 10 år. Årets tv-højdepunkt var MGP 2018 – børnenes Melodi Grand Prix, som DR med stor dygtighed afholdt for 17. gang. Det var en fest at opleve de mange dygtige børn på scenen.

I det liv, som vores børn og unge lever i dag, er der mere end nogensinde fokus på individet, og hvad man kan. Eksempler er mange: Nationale test i skolerne, talentkonkurrencer i tv, youtubere og instagrammere, der jagter følgere og likes, niårige fodboldspillere, der træner fire gange om ugen og så videre.

Det er godt og vigtigt at gøre sig umage og blive dygtig til noget. Men med dagens massive mediepres står det snublende nær, at hvad man kan, bliver definerende for, hvem man er, og så må sårbarheden og usikkerheden gemmes væk bag en maske. Det sang 13-årige Celina, der fik en flot andenplads til MGP, om: -Du er god nok, som du er/ så vær dig selv/ vi er ikke til maskebal/ det- okay!

Men hvad skal barnet så bruge det til, hvis det virkelig lykkes at tro på, at det er godt nok, som det er? Det er en nødvendig forudsætning for et godt og rigt liv, men jeg mener ikke, at det er nok. For livet leves sammen med andre mennesker, og det er kun sammen med andre, at vi kan skabe de største ting og opleve dyb mening.

Derfor var den største MGP-oplevelse for mig ikke børnene på scenen, men de klip, vi gavmildt fik i det såkaldte green room under sangene, hvor alle de øvrige deltagere sang, dansede og bakkede op om dem på scenen. Derfor synes jeg, det lykkedes DR at fortælle historien om, at det er godt at gøre sig umage og -fyre den af-, men det vigtigste er at være en del af et fællesskab.

På Aarhus Børnehøjskole er målet for alt, der sker, at børn kan øve sig i at være sig selv sammen med andre. Børnehøjskolen tilbyder mange forskellige kurser som fritidstilbud til børn, og på højskolevis synger man også sammen og spiser sammen.

 

 

Så syng da..
D. 9. februar 2017 af Forstander, Jacob Solsø Holm, bragt i Aarhus Stifstidende

 

”Så syng da Danmark, lad hjertet tale”.

Citatet fra sangen Den danske sang er en ung blond pige står trykt på ryggen af Højskolesangbogen. Jeg tænker over det næsten hver gang, jeg synger fra Højskolesangbogen, og det er ofte, for jeg holder meget af at synge fra lige netop dén sangbog.

På Aarhus Børnehøjskole vægter vi fællessangen højt. Vi starter næsten altid med en sang. Det kan være til fællessamlinger på børnehøjskolen, frivilligaftener eller i starten af et møde. Jeg talte engang med en borgmester, der fortalte mig, at han altid startede sine byrådsmøder med en fællessang. Han sagde, at det var lidt sværere for politikerne at gå hårdt til hinanden, når de lige havde sunget sammen. Det, tror jeg, er rigtigt. Fællessang er fællesskabsskabende. Jeg tror de fleste, der har været i sammenhænge, hvor der er sunget fællessang, kan genkende følelsen af at være en del af et stort fællesskab, der sang sammen. Det kan jeg i hvert fald. Vi rykker tættere sammen, når vi synger sammen.

Der er flere forskere, der har vist, at fællessang er med til at udvikle os som mennesker. Vi lærer vores stemme at kende og lærer, hvordan vi kan udtrykke os på forskellige måder. Vi lærer at lytte efter os selv og de andre i et sangfællesskab, hvor vi skal følges ad og hjælpe hinanden med at finde en fælles klang. Det udvikler vores sociale evner. Dét, synes vi, er vigtigt at lære børnene på Aarhus Børnehøjskole.

Fællessangen er samtidig en del af den danske kultur. Der er meget tradition og dannelse i at synge og lære de klassiske danske folkeviser, morgensange, salmer mv. at kende. Derfor synger vi fra Højskolesangbogen på børnehøjskolen. Vi skal lære de klassiske danske sange, det er en kulturarv, vi skal give videre til de næste generationer. Vi skal også synge sange fra andre kulturer på børnehøjskolen. Vi kan lære om andre ved at lære deres sangkultur at kende. Fællessang kan være med til at bygge broer og skabe forståelse for hinanden.

For mig er Højskolesangbogen en skattekiste af gode sange, fortællinger og digte, der udtrykker så meget om at være menneske, det samfund og den verden vi lever i, de store følelser og god humor. Hvis I mangler en god bog at læse, så sæt jer ned og læs i Højskolesangbogen. Det er både berigende og hyggeligt.

Jeg mødte for et par år siden en mand, der fortalte, at han som barn havde en Højskolesangbog, som de sang fra i hans barndomshjem. Da han var barn, synes han, nogle af sangene var mærkelige. Af og til når de sang, så understregede han ord og sætninger, som slet ikke gav mening for ham, men som han syntes lød sjovt. Han gik og sagde disse sætninger og ord i hverdagen, og underholdt sig selv med det. Jo ældre han blev, jo mere forstod han af disse udtryk. I dag holder han meget af dem, da de ofte viser sig at være flotte poetiske udtryk, der for en dreng er noget vrøvl, men for en voksen mand er udtryk, der rummer så meget. Jeg synes, det er sjov historie, og den rummer en vigtig pointe. Vi lærer af fællessangene. Vi lærer nye ord, begreber og udtryk, som beriger vores ordforråd og måder, som vi kan begribe os selv, hinanden og livet på. Det skal vi give videre til børnene.

Som I kan læse, er der mange grunde til, at fællessang er et vigtigt element på Aarhus Børnehøjskole. Fællessang er dannende –  og så er det sjovt at synge sammen!

”Så syng da Danmark, lad hjertet tale,

Thi hjertesproget er vers og sang,

Og lære kan vi af nattergale,

af lærken over den grønne vang.

Og blæsten suser sin vilde vise,

og stranden drøner sit højtidskvad;

fra hedens lyng som fra stadens flise

skal sangen løfte sig, ung og glad.”

 

Volapyk eller poesi – det er op til jer.

 

Væredygtighed!

Klumme d. 13. november 2017 af Forstander, Jacob Solsø Holm

Nogle gange går tingene ikke, som man havde tænkt sig. Der sker noget, der tvinger dig til at ændre plan og tænke i nye løsninger. Det kan være træls og nærmest stressende. Andre gange kan det skabe rum for nye oplevelser, som er langt bedre, end det man havde tænkt sig.

Sådan en oplevelse havde jeg, da vi på Aarhus Børnehøjskole i efteråret havde besøg af Christian Dietrichsen fra organisationen Rethink Human Being. Han skulle fortælle alle de frivillige om begrebet Væredygtighed. Det eneste krav Christian havde før oplægget var, at der var en projektor. Det var til at klare. Da Christian et par dage senere skulle starte sit oplæg om, var der pludselig ingen strøm i den nordlige del af Aarhus Midtby.

Så sad vi der i bragendes mørke. En projektor, der kunne vise præsentationen, kunne vi pludselig ikke klare. Hvad gør man så? Vi satte os i en rundkreds med stearinlys i midten. Det skabte et særligt hyggeligt rum for os, og efterfølgende var vi enige om, at strømafbrydelsen havde medført en nærværende og god oplevelse for os. En oplevelse, som vi ikke havde fået med strøm og en projektor, der virkede.

Oplægget handlede om Væredygtighed. Hvad er Væredygtighed? Der findes ikke en officiel definition af begrebet i nogle danske ordbøger endnu.

Begrebet giver straks associationer til begrebet bæredygtighed. At vi ikke skal bruge mere end, der også er ressourcer nok til fremtiden. At vi skal leve ansvarligt og med omtanke for andre mennesker. Både dem vi deler hverdagen med og de næste genrationer. Det fik mig også til at overveje, om det handler om at være dygtig til at være. Måske kunne jeg forstå det, som en kombination af disse: at jeg i dag (i nutiden) skal være god til at være på en måde, så jeg kan være hele livet (i fremtiden). Det synes jeg interessant. Jeg vil gerne være god til at være, så jeg kan være hele livet. Men så må jeg stille mig selv det næste spørgsmål: Hvad vil det sige at være? Det er et godt spørgsmål. At være til som et fysisk objekt? At være et menneske? At være mig? Hvordan bliver jeg dygtig til at være mig? Hvordan kan jeg være på en måde, der hjælper andre til at være? Hvad kan hjælpe mig til at være, som jeg gerne vil være?

Hvad vil det sige at være? Det er et stort spørgsmål, som adskillelige filosoffer, teologer og X Factor dommere har forsøgt at sige noget om gennem tiden. Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard sagde, at livet er en lang dannelsesrejse. At livet er en gave, og samtidig en opgave i at være os selv, som dem vi er. Han siger, at for at være os selv, må vi ”vælge os selv” med alt, hvad vi indebærer af gode og dårlige sider. Vores familier, vores opvækst, vores historie etc. Måske skal vi ”vælge os selv” for at være Væredygtige?

Center for Ungdomsforsking har lavet en undersøgelse med titlen ”Når det perfekte bliver det normale”. En pointe i undersøgelsen er, at en af udfordringerne i dag er, at vi skal skabe os selv, som vi gerne vil være, samtidig med at vi skal finde ud af, hvem vi er. Er det tiltalende eller skræmmende? Hvordan kan det være Væredygtigt?

Måske skal vi overveje, hvad det er, der kan hjælpe os til at være, som vi gerne vil være. Hvilke byggeklodser i livet kan hjælpe dig til at leve Væredygtigt? Er det din familie? Er det dine venner? Er det dine personlige værdier? Er det din tro? Din religion?

Det kunne være interessant at tage det næste skridt og overveje, hvilken betydning og konsekvenser dine byggeklodser får, for den måde du er på: Hvordan hjælper dine værdier, din tro og dine byggeklodser dig til at være menneske? Til at være noget for andre? Til at finde ud af, hvordan du skal være og agere?

“Hvem er vi som mennesker, og tør vi tro på, at vi selv kan dykke ned i det og blive os selv gennemsigtige?” Søren Kierkegaard.

”Der er rigtig meget højskole i det her” lød en af de afsluttende bemærkninger den aften, vi talte om Væredygtighed på Aarhus Børnehøjskole. Det er jeg enig i. Det her er dannelse. Det er i hvert fald en del af den dannelse, som vi gerne vil give videre til børnene på Børnehøjskolen. Det er derfor, vi på vores kurser i efterårsferien arbejdede med begreberne taknemmelighed, venskab og ærlighed. Vi hørte fortællinger om begreberne, vi talte om begreberne og forsøgte at forholde os til dem. Alt dette gjorde vi, samtidig med at vi var en del af et fællesskab, hvor vi kunne erfare dem i handling. Vi forsøgte at skabe rum, hvor børnene kunne skabe byggeklodser, der kan hjælpe dem til at leve Væredygtigt.

 

Måske lægger der noget Væredygtighed i at kunne sadle om, når strømmen gør, at tingene ikke går som planlagt. Måske bliver vi faktisk endnu bedre til at være, når vi kigger hinanden i øjnene i stearinlysenes skær i stedet for at kigge en projektor i øjnene.

Hvad forstår du ved begrebet Væredygtighed?

 


Jeg vil gøre verden større for de mindste

Af Jacob Solsø Holm

Jeg synes, at alle børn har ret til lidt højskole i deres liv.

En højskole, hvor der plads til at være lige præcis den, man er. Et sted, hvor man kan få venner og føle sig som en del af et godt fællesskab. Et sted, hvor børn og frivillige mærker, at der er nogle, der tror på dem, og at der er nogle, der vil noget med dem.

En højskole, hvor man kan være nysgerrig på livet og undres sig over hvorfor livet er, som det er. Et sted, hvor man kan stille spørgsmål og filosofere over det at være et menneske. Et sted, hvor vi synger sammen, og lytter til gode fortællinger om alt muligt, der er spændende og sjovt.

En højskole, hvor der sker en masse forskellige læringsaktiviteter, der opsluger ens opmærksom, så man glemmer verden omkring sig. Et sted, hvor man kan lære nye ting, prøve sine idéer af og opleve at verden åbner sig, når vi er nysgerrige.

En højskole, hvor vi skal have det sjovt sammen!

Aarhus Børnehøjskole er noget, vi skal skabe sammen. Derfor er du meget velkommen til at give mig  gode idéer og gode råd her.