Så syng da..

”Så syng da Danmark, lad hjertet tale”.

Citatet fra sangen Den danske sang er en ung blond pige står trykt på ryggen af Højskolesangbogen. Jeg tænker over det næsten hver gang, jeg synger fra Højskolesangbogen, og det er ofte, for jeg holder meget af at synge fra lige netop dén sangbog.

På Aarhus Børnehøjskole vægter vi fællessangen højt. Vi starter næsten altid med en sang. Det kan være til fællessamlinger på børnehøjskolen, frivilligaftener eller i starten af et møde. Jeg talte engang med en borgmester, der fortalte mig, at han altid startede sine byrådsmøder med en fællessang. Han sagde, at det var lidt sværere for politikerne at gå hårdt til hinanden, når de lige havde sunget sammen. Det, tror jeg, er rigtigt. Fællessang er fællesskabsskabende. Jeg tror de fleste, der har været i sammenhænge, hvor der er sunget fællessang, kan genkende følelsen af at være en del af et stort fællesskab, der sang sammen. Det kan jeg i hvert fald. Vi rykker tættere sammen, når vi synger sammen.

Der er flere forskere, der har vist, at fællessang er med til at udvikle os som mennesker. Vi lærer vores stemme at kende og lærer, hvordan vi kan udtrykke os på forskellige måder. Vi lærer at lytte efter os selv og de andre i et sangfællesskab, hvor vi skal følges ad og hjælpe hinanden med at finde en fælles klang. Det udvikler vores sociale evner. Dét, synes vi, er vigtigt at lære børnene på Aarhus Børnehøjskole.

Fællessangen er samtidig en del af den danske kultur. Der er meget tradition og dannelse i at synge og lære de klassiske danske folkeviser, morgensange, salmer mv. at kende. Derfor synger vi fra Højskolesangbogen på børnehøjskolen. Vi skal lære de klassiske danske sange, det er en kulturarv, vi skal give videre til de næste generationer. Vi skal også synge sange fra andre kulturer på børnehøjskolen. Vi kan lære om andre ved at lære deres sangkultur at kende. Fællessang kan være med til at bygge broer og skabe forståelse for hinanden.

For mig er Højskolesangbogen en skattekiste af gode sange, fortællinger og digte, der udtrykker så meget om at være menneske, det samfund og den verden vi lever i, de store følelser og god humor. Hvis I mangler en god bog at læse, så sæt jer ned og læs i Højskolesangbogen. Det er både berigende og hyggeligt.

Jeg mødte for et par år siden en mand, der fortalte, at han som barn havde en Højskolesangbog, som de sang fra i hans barndomshjem. Da han var barn, synes han, nogle af sangene var mærkelige. Af og til når de sang, så understregede han ord og sætninger, som slet ikke gav mening for ham, men som han syntes lød sjovt. Han gik og sagde disse sætninger og ord i hverdagen, og underholdt sig selv med det. Jo ældre han blev, jo mere forstod han af disse udtryk. I dag holder han meget af dem, da de ofte viser sig at være flotte poetiske udtryk, der for en dreng er noget vrøvl, men for en voksen mand er udtryk, der rummer så meget. Jeg synes, det er sjov historie, og den rummer en vigtig pointe. Vi lærer af fællessangene. Vi lærer nye ord, begreber og udtryk, som beriger vores ordforråd og måder, som vi kan begribe os selv, hinanden og livet på. Det skal vi give videre til børnene.

Som I kan læse, er der mange grunde til, at fællessang er et vigtigt element på Aarhus Børnehøjskole. Fællessang er dannende –  og så er det sjovt at synge sammen!

”Så syng da Danmark, lad hjertet tale,

Thi hjertesproget er vers og sang,

Og lære kan vi af nattergale,

af lærken over den grønne vang.

Og blæsten suser sin vilde vise,

og stranden drøner sit højtidskvad;

fra hedens lyng som fra stadens flise

skal sangen løfte sig, ung og glad.”

Volapyk eller poesi – det er op til jer.