Tidsmaskinen

Beskrivelse

Er du klar til at rejse i tiden? Hop med i ‘Tidsmaskinen’ og bliv historiedetektiv, når vi hver uge lander i en ny og spændende tid! Vi bygger pyramider og laver mumier, går klædt som romere og skriver hemmelige beskeder med fjer og blæk – ligesom mystiske munke i gamle klostre. Vi snitter spyd til mammutjagt og maler hulemalerier for at advare mod sabeltigeren.

Sammen undersøger vi, hvordan man lavede smør, før supermarkedet fandtes, hvad man spiste, før man havde køleskab, og hvad børn egentlig lavede, før der fandtes fjernsyn. Og måske… smugkigger vi ind i fremtiden, hvor din bedste ven er en robot!
Vil du opdage historiens hemmeligheder? Så stil uret og tag med i Tidsmaskinen!

Tidspunkt

Torsdage fra d. 4. september til og med d. 27. november 2025, kl. 15.30-18.00.
12 kursusgange i alt.

Vi holder lukket i efterårsferien – uge 42. 

Aldersgruppe

0.-2. klasse.

Pris

750 kr. + billetgebyr

Kontakt os, hvis prisen er en udfordring

Kontakt

Har du spørgsmål til kurset eller andet omkring Aarhus Børnehøjskole kan du kontakte forstander Thomas Krøyer på:
thomas@boernehoejskole.dk. – 
Tlf.: 60 21 44 00

Program

15:30: Børnehøjskolen åbner, kom og hæng ud!
16:00: Fællessamling med sang og hyggesnak
16:20: Undervisning på kurserne
17:15: Så er der aftensmad!
17:45: Vi hjælpes ad med oprydningen
17:50: Afsluttende fællessamling
18:00: Tak for i dag, vi ses snart igen!
 
 
Tidsmaskinen (1)
Facebook
Email